En moderne genopdagelse af den klassisk kinesisk medicinske opfattelse af merdianerne:
Det korte svar vil være, at man aktiverer meridiansystemet.
Nu vil det nok være passende, om vi begyndte med at se på om meridianerne kan påvises i kroppen. Vestlig medicin har ingen sammenhængende forklaring på meridiansystemet. Nogle meridianer følger nerver, blodkar, knogler, muskler og sener et stykke af vejen, men så afviger de, når det passer dem. Læger har dissekeret, sonderet, farvet, bestrålet og nedkølet talløse kroppe i en søgen efter meridianerne.
Når lægerne har ledt efter meridianerne, har de overset det ene som findes overalt, dækker alt, forbinder alt, næsten gennemsigtigt og usynligt og alligevel uendeligt stærkt: fascierne.
Fascierne forklarer akupunkturmeridianerne, af nogle også kaldt akupunkturkanalerne. Kanalerne ligger i det virtuelle rum mellem fascierne. Ved hjælp af mellemrummene mellem de vigtigste fascier kan man forudsige, hvordan kanalerne vil opføre sig og hvor hovedpunkterne vil være.
Fascier er en type bindevæv. Bindevæv findes overalt, også i knogler og brusk. Ethvert organ, muskel eller kropsdel er så at sige vakuumpakket i fascie. Fascier er uigennemtrængelige for næsten alle biologiske substanser. Den vigtigste ingrediens i fascier er collagen. Collagene fibre er en semikrystallinsk struktur, hvilket giver dem elektriske egenskaber, piezoelektriske. Collagene fascier er placeret langs linierne for mekanisk belastning, så hver gang vi bevæger kroppen dannes der elektriske strømme.
Det væv som omfatter og forbinder alt i kroppen, er et levende elektrisk net. Alt i kroppen er elektrisk. Helt ned til cellernes kaliumpumpe: 3 Natriumioner sendes ud, og 2 Kaliumioner tages ind, hvilket giver en mikroelektrisk spænding over cellemembranen. Hvis kaliumpumpen svigter dør cellen. Nerveimpulser, muskelkontraktioner, hjernens tænkning og hjerterytmen er elektrisk betingede. Både liv og død defineres medicinsk ved kroppens elektriske egenskaber, fx elektrokardiogram og elektroencephalogram.
Fascierne forklarer de indre passager af Qi/livskraft gennem kroppen, som forbinder de indre organer og kommer frem på arme og ben. Begrebet Qi skal forstås som en intelligent og organiseret metabolisme. Det er energien i kommunikationen og sampillet i kroppen. Qi er ren bioenergi som ikke kan ses, ligesom elektricitet. Qi er elektricitet med biologisk information.
Kanalerne og deres forgreninger ligger mellem celler, mellem organer og mellem fascier. Kanalerne ser lukkede ud, men er der alligevel. En kanal har per definition evnen til at være tom; ellers var den til ingen nytte. De ser tomme ud, fordi det de overfører, er så potent, at der kun behøves minimale mængder, fx morphogener eller elektricitet.
Akupunkturpunkterne findes i små åbninger i bindevævets matrix. De kan betragtes som kontrolcentre i kanalernes kommunikationsnet. De er bogstaveligt talt vendepunkter, steder hvor der er et stort potentiale for ændringer i cirkulationen i både kanal og organ, men det er også steder hvor der kan opstå blokeringer lig med stagnation.
Punkterne findes i fascier. Collagen er en hovedingrediens i fascier, og collagen har usædvanlige ledende egenskaber og genererer også elektricitet. Mest vigtigt er det, at fascieoverfladerne leder elektricitet.
Akupunkturpunkterne ligger ikke i muskelbuge eller nogen anden struktur, men i de tomme områder omkring dem. De skaber således en bevægelse gennem de åbne rum i kanalens forløb, og igangsætter en kaskade af fysiologiske forandringer gennem organerne.
Det er absolut afgørende at punkteterne palperes. Når åbninger eller spalter findes med fingrene langs kroppens anatomi, behøver man ikke at bruge en meget stærk nåleteknik for at opnå de ønskede resultater.
Når man stikker en nål i et akupunkturpunkt, påvirkes bindevæv/fascier i punktet. Hermed aktiveres punktets og kanalens Qi, hvilket udløser en fysiologisk effekt. Den kan udtrykkes enten mere lokalt i kanalens område som en åbning af mikrocirkulationen og en aktivering af metabolismen, eller mere generelt som en kaskade af fysiologske forandringer gennem organerne.
Kilder: The Spark in the Machine, Daniel Keown. Applied Channel Theory in Chinese Medicine, Wang Ju-Yi og Jason D. Robertson.
Artiklen er baseret på en sammenstilling af citater fra de to bøger